Slangerup gymnaster skal varme op for DGI Verdensholdet

Slangerup Gymnastikforening har sammen med tre andre lokale foreninger fået den helt særlig ære, at være opvarmningshold for det verdensberømte DGI Verdenshold den 12. september i Gladsaxe. Det fælles hold “Fjordflipperne”, som består af 51 unge gymnaster fra Slangerup, Frederikssund, Græse-Sigerslevvester og Jægerspris, skal repræsentere lokalområdet på fornemmeste vis foran tusindvis af tilskuere.

Byrådets folkeoplysningsudvalg har imødekommet en ansøgning fra foreningerne og tildelt projektet 30.000 kr. fra Udviklings- og Initiativpuljen. Pengene går til opvisningsdragter, rekvisitter, bustransport og weekendtræninger. Resten dækkes gennem foreningernes egne midler og deltagerbetaling. Det samlede budget for projektet lyder på 75.650 kr..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *