Frederikssund Kommune ligger som nr. 89 ud af 91 i Dansk Industris Lokal Erhvervsvenlighed 2025. Hele top-10 er jyske kommuner, mens de nordsjællandske kommuner også denne gang ender i bunden af listen.
Frederikssund falder to pladser fra 87 til 89. Kommunen har ifølge DI især udfordringer i kategorierne overordnet erhvervsvenlighed og dialog (nr. 82) samt infrastruktur og energi (nr. 90). Samtidig er der lyspunkter, som at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, nu 24 procent, og at virksomhederne vurderer, at samarbejdet med jobcentret fungerer bedre.
Det brede nordsjællandske billede ligner Frederikssund Kommunes. I 2025 ligger Egedal nr. 73, Fredensborg 77, Halsnæs 78, Hillerød 81, Gribskov 82, Hørsholm 83, Allerød 84, Rudersdal 85, Helsingør 88 og Frederikssund 89. Top-10 består derimod af Vejen, Billund, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Esbjerg, Sønderborg, Lemvig, Herning og Hedensted. Alle kommuner i toppen af listen er Jyske Kommuner.
Hvorfor ligger Nordsjælland så meget dårligere end mange oplever det til daglig?
DI’s metode giver halvdelen af vægten til virksomheders tilfredshed og halvdelen til officielle statistikker, fordelt på fire ligevægtede kategorier med i alt 41 indikatorer. I år bygger målingen på 7.514 virksomhedsbesvarelser. Det gør resultaterne følsomme over for både faktiske forhold og relationer/kommunikation i den enkelte kommune.
Et strukturelt forhold, der slår igennem i Nordsjælland, er pendlingen mod hovedstaden. DI måler blandt andet nettoindpendling som en indikator i “Infrastruktur og energi”. Kommuner med overskud af udpendlere, typisk bosætningskommuner, kan derfor trækkes ned, selv om virksomhederne lokalt klarer sig godt. Mønsteret med stor pendling ind mod København er veldokumenteret i statistikken.
Afgifter og gebyrer spiller også ind. Under “Kommunal administration” indgår blandt andet den samlede promille for grundskyld og dækningsafgift. DI påpeger eksempelvis, at Allerød ligger lavt samlet og har en høj erhvervsejendomsbeskatning, som påvirker vurderingen negativt.
Samtidig har flere jyske områder i årevis arbejdet sammen på tværs af kommunegrænser om erhverv, infrastruktur og fælles branding. Trekantområdet og Business Region Aarhus er eksempler på formaliserede samarbejder, der matcher netop de målepunkter DI kigger på: Dialog, planlægning og mobilitet.
I de Jyske virksomheder vil virksomhedslederne typiske være bosiddende i samme kommune som virksomheden og man har lokalt skabt en fælles forståelse af, at det også er i virksomhedernes interesse, at kommunen klare sig godt i en undersøgelse som DIs.
Hvad kan Frederikssund konkret gøre for at forbedre sig position?
For det første kan Frederikssund Kommune fastholde og forstærke fremgangen på arbejdskraftområdet, hvor flere unge vælger EUD. Det tæller direkte i kategorien “Uddannelse og arbejdskraft” og adresserer virksomhedernes største bekymring.
For det andet dokumentere forbedringer i mobilitet og tilgængelighed, fra kollektiv trafik til tilkørsler, da “Infrastruktur og energi” er et af de steder, hvor Frederikssund Kommune, ifølge DI, ikke klare sig så godt.
For det tredje kan kommunen skabe mere forudsigelig og gennemsigtig myndighedsbetjening, herunder gebyrer og sagsbehandling, som påvirker “Kommunal administration” og den samlede tilfredshed.
DI’s egen vurdering af Frederikssund peger netop på disse spor. Man skal dog samtidig være opmærksom på, at DIs undersøgelse er designet på baggrund af DI egen politiske agenda og på ingen måde er et objektivt mål for hvordan kommunen klarer sig.
Målingen afspejler både data og oplevelser. Nordsjællands kommuner, inklusive Frederikssund Kommune, kan rykke sig, når konkrete forbedringer i mobilitet, arbejdskraft og administration går hånd i hånd med systematisk, synlig dialog med erhvervslivet. Det har de Jyske Kommuner arbejdet med i årevis, men de Jydske kommuner har samtidig en klar fordel, i den måde DI har valgt at opbygge deres undersøgelse som gør at Nordsjælland næppe kan komme til at toppe undersøgelsen, som de Jydske kommuner gør i dag..