Frederikssund Byråd har udpeget i alt 60 valgmedhjælpere til det kommende folketingsvalg, heraf 30 valgstyrere og 30 tilforordnede vælgere, så bemandingen er på plads, når der skal stemmes på Slangerup Idræts- og Kulturcenter.
Det næste folketingsvalg skal holdes senest 31. oktober 2026, men datoen er ikke fastlagt endnu. Alligevel bliver kommunen nødt til at have organisationen klar i god tid, fordi et valg kan udskrives med kort varsel og i den seneste tid har flere politiske analyser peget på, at et valg kan komme tidligere end den formelle frist.
I Slangerup er valgstedet fortsat Idræts- og Kulturcenteret, og formand for valgstyrerne her er udpeget til Anja Bisp Pedersen (A). På tværs af kommunen er der seks valgsteder og der har hidtil været fem valgstyrere pr. afstemningssted, selv om reglerne siger 5-9. Det er en lang og fysisk krævende dag og at partierne skal stille med det fulde antal valgstyrere og tilforordnede, der er besluttet. Samtidig lægger kommunen op til, at der, ud over partiernes folk, også kan rekrutteres tilforordnede blandt frivillige borgere med stemmeret, så også partier og lister uden pladser i Byrådet kan deltage på valgdagen.
DDer kan også blive forskel på, hvor meget man får udbetalt for vagterne. Materialet peger på, at hvis Byrådet ikke træffer en ny beslutning, kan der ved folketingsvalget i 2026 blive tale om en lavere udbetaling end ved seneste valg. Fastholdes diæt-niveauet som ved kommunal- og regionsrådsvalget, er merudgiften vurderet til cirka 40.000 kroner.
Kommunen vil samtidig videreføre muligheden for at dele en heldagsvagt i to halvdagsvagter, selv om posten som valgstyrer ikke kan deles. Og efter evalueringen af valget i 2025 lægges der op til justeringer i organiseringen, blandt andet så valgbestyrelsen ikke skal vente unødigt, hvis fintællingen trækker ud.
