I Slangerup b\u00f8d bymidten igen i \u00e5r p\u00e5 et f\u00e6lles halloween-arrangement p\u00e5 R\u00e5dhuspladsen med ansigtsmaling, gr\u00e6skarudsk\u00e6ring og underholdning arrangeret af Slangerup Borger & Erhvervsforening, mens nabolagene, s\u00e6rligt Benediktevej, igen forvandlede forhaver til (u)hyggelige ruter for udkl\u00e6dte b\u00f8rn i de tidlige aftentimer. Samme weekend markerede Slangerup Kirke b\u00e5de \u201cHalloween i kirken\u201d og Allehelgen-gudstjeneste som en stille mindedag med lys og navneopl\u00e6sning. Men hvad er egentlig baggrunden for at vi fejre Halloween?<\/p>\n\n\n\n
Den historiske rod g\u00e5r til de g\u00e6liske omr\u00e5der, hvor Samhain markerede slutningen p\u00e5 h\u00f8sten og begyndelsen p\u00e5 vinterhalv\u00e5ret. I irsk og skotsk tradition var det en gr\u00e6nsetid, hvor verden mellem levende og d\u00f8de blev anset for por\u00f8s, hvorfor man t\u00e6ndte b\u00e5l, bar masker og s\u00f8gte varsler. Netop derfra stammer forestillingen om efter\u00e5rsaftenen, hvor man b\u00e5de leger med m\u00f8rket og beskytter sig imod det. Standardopslagsv\u00e6rker placerer Samhain den 31. oktober-1. november og fremh\u00e6ver det som den v\u00e6sentligste forl\u00f8ber for Halloween.<\/p>\n\n\n\n
Med kristendommens udbredelse i Vesteuropa fik perioden et nyt navn og indhold. Allerede i 600-tallet blev Allehelgen fejret i maj, men i 700-tallet flyttede pave Gregor III festen til 1. november. I 800-tallet bredte datoen sig i den latinske kirke. Aftenen f\u00f8r blev til All Hallows\u2019 Eve, senere sammentrukket til \u201cHalloween\u201d, og 2. november blev Allesj\u00e6lesdag. I den teologiske kalender udgjorde de tre dage et samlet mindekompleks for de d\u00f8de, hvilket forklarer, hvorfor lys, b\u00f8n og navneopl\u00e6sning stadig forbindes med denne tid i Danmark.<\/p>\n\n\n\n
Skikkene, som forbinder de to spor, kan f\u00f8lges i middelalderens britiske og irske kilder. Her omtales \u201cguising\u201d og \u201csouling\u201d, hvor b\u00f8rn og fattige gik fra d\u00f8r til d\u00f8r ved Allehelgen\/Allesj\u00e6le, bad for giverens afd\u00f8de og fik en sm\u00e5kage eller en m\u00f8nt til geng\u00e6ld. I USA, hvor irsk og skotsk indvandring i 1800-tallet bragte disse skikke med over Atlanten, blev den b\u00f8rneorienterede \u201ctrick-or-treat\u201d-form standardiseret i mellemkrigstiden, og selve udtrykket \u201ctrick or treat\u201d kan dokumenteres i 1920\u2019erne.<\/p>\n\n\n\n
Et andet ikon fulgte samme vej: Lygten. I Irland og Skotland skar man oprindeligt ansigter i roer\/turnips. I USA tog gr\u00e6skarret over, fordi det er st\u00f8rre og nemmere at udhule, men museer i Irland bevarer stadig eksempler p\u00e5 de \u00e6ldre roelygter. Den fort\u00e6lling, som ofte knyttes til skikken, historien om \u201cStingy Jack\u201d, der m\u00e5 vandre med en gl\u00f8d i en udhulet roe, h\u00f8rer til de senere folkesagn, men praksis med udsk\u00e5rne efter\u00e5rslygter f\u00f8rer dokumenterbart tilbage til De Britiske \u00d8er.<\/p>\n\n\n\n
Danmark passer ind i billedet p\u00e5 sin egen m\u00e5de. Allehelgen overlevede reformationen, men i 1770 flyttede man i Danmark selve helligdagen fra 1. november til f\u00f8rste s\u00f8ndag i november som led i helligdagsreformen. Derfor har den kirkelige markering herhjemme i to og et halvt \u00e5rhundrede v\u00e6ret knyttet til en s\u00f8ndag, ikke til datoen 31\/10. I nutiden beskriver Folkekirken Allehelgen som en mindedag, hvor mange sogne opl\u00e6ser navnene p\u00e5 \u00e5rets afd\u00f8de og t\u00e6nder lys, en praksis, som de seneste \u00e5r ogs\u00e5 har f\u00e5et stigende folkelig tilslutning. Parallelt sneg den amerikanske halloween-form sig ind i Danmark i begyndelsen af 1990\u2019erne, og den blandede, sekul\u00e6re efter\u00e5rsfest med udkl\u00e6dning, gr\u00e6skar og nabolagsbes\u00f8g slog gradvist rod i foreninger, detailhandel og kulturinstitutioner.<\/p>\n\n\n\n
Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om Norden ogs\u00e5 selv havde \u201cnoget, der ligner\u201d. Forskningen er varsom, fordi kilderne er sene og skrevet af kristne forfattere, men meget peger p\u00e5, at overgangen til vinterhalv\u00e5ret i Skandinavien blev markeret med private og lokale ritualer. I islandske og norske sammenh\u00e6nge n\u00e6vnes \u201cvetrn\u00e6tr\u201d, \u201cvintern\u00e6tterne\u201d, som betegnelsen for tre d\u00f8gn ved oktober\/november-m\u00e5ne, og i tilknytning hertil omtales huslige ofre til alfer\/forf\u00e6dre, det s\u00e5kaldte \u00e1lfabl\u00f3t. En af de mest citerede passager findes i Korm\u00e1ks saga, der gengiver et privat efter\u00e5rsbl\u00f3t ved en elverbakke. Netop det huslige og fremmed-afvisende pr\u00e6g rimer d\u00e5rligt p\u00e5 store offentlige h\u00f8jtider, men godt p\u00e5 sl\u00e6gtsritualer ved \u00e5rstidsskifte. Dertil kommer d\u00edsabl\u00f3t, ofre til d\u00edsir, sl\u00e6gtens kvindelige v\u00e6rne\u00e5nder, som nogle svenske kilder derimod knytter til Disting i sen vinter. Uanset datering viser materialet, at forf\u00e6dre, m\u00f8rketid og lys er st\u00e6rke nordiske motiver i denne del af \u00e5ret. Beskrivelserne dog er ofte nedskrevet flere generationer efter kristningen, og ber\u00f8mte tekster som Adam af Bremens Uppsala-beretning debatteres heftigt blandt fagfolk.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r Slangerup i dag s\u00e6tter lys i m\u00f8rket i slutningen af oktober, st\u00e5r fejringen dermed p\u00e5 tre ben. Den tr\u00e6kker, for det f\u00f8rste, p\u00e5 en g\u00e6lisk overgangsfest, hvor maskering, b\u00e5l og leg med gr\u00e6nserne mellem de levende og de d\u00f8de er centrale motiver. Den er, for det andet, formet af en nordatlantisk historie, hvor irske og skotske indvandrere i USA standardiserede udkl\u00e6dningsaftenen og gjorde gr\u00e6skarlygten til ikon, f\u00f8r skikken kom retur til Europa og Danmark i 1990\u2019erne. For det tredje, er den blevet indlejret i en dansk kirkelig praksis, hvor Allehelgen som s\u00f8ndags-mindedag fastholder blikket p\u00e5 navnene, p\u00e5 lyset og p\u00e5 savnet.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I Slangerup b\u00f8d bymidten igen i \u00e5r p\u00e5 et f\u00e6lles halloween-arrangement p\u00e5 R\u00e5dhuspladsen med ansigtsmaling, gr\u00e6skarudsk\u00e6ring og underholdning arrangeret af…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"om_disable_all_campaigns":false,"inline_featured_image":false,"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"categories":[3089,25],"tags":[4320,4292,4311,4312,4317,190,4318,4321,4325,4313,4323,4296,180,4308,4310,4324,4322,2159,4315,4307,4309,27,672,4326,2174,4316,4314,4319],"class_list":["post-1487","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kultur","category-kultur-og-events","tag-alfablot","tag-allehelgen","tag-allehelgensdag","tag-allesjaelesdag","tag-amerikansk-kultur","tag-benediktevej","tag-dansk-folkekirke","tag-disablot","tag-efteraarsfest","tag-folketro","tag-forfaedrekult","tag-graeskar","tag-halloween","tag-irsk-tradition","tag-kristendom","tag-lys-og-moerke","tag-nordisk-tradition","tag-raadhuspladsen","tag-roelygte","tag-samhain","tag-skotsk-tradition","tag-slangerup","tag-slangerup-borger-og-erhvervsforening","tag-slangerup-byliv","tag-slangerup-kirke","tag-stingy-jack","tag-trick-or-treat","tag-vetrnaetr"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t