Her kommer Slangerupnyheder med vores bud på, hvem af de lokale kandidater der kommer til at sidde i folketinget efter valget.
Folketingsvalget bliver afgjort i flere lag på én gang: Først mellem partierne, derefter mellem kandidaterne inden for det enkelte parti. Frederikssund Kommune ligger i Frederikssundkredsen, som er en del af Nordsjællands Storkreds. Vælgere i kommunen kan ikke kun stemme på ét lokalt navn, men på alle kandidater, der er opstillet i hele Nordsjællands Storkreds.
Man kan sætte sit kryds enten ved et parti eller ved en kandidat. Stemmer man på et parti, hjælper man først og fremmest partiet. Stemmer man på en kandidat, hjælper man både partiet og den pågældende kandidat personligt inden for partiets liste. Uanset hvor man sætter krydset, er det ikke nok, at en kandidat er populær lokalt. Kandidaten skal også stå stærkt inden for partiets samlede liste i hele storkredsen.
De fleste partier i Nordsjællands Storkreds er opstillet sideordnet med valg på personlige stemmer. Det betyder i praksis, at når partiet først har fået sine mandater, går de til de folketingskandidater, der får flest personlige stemmer. Enhedslisten er dog opstillet med partiliste. Her spiller partilistens rækkefølge en langt større rolle end en fri intern kamp på personlige stemmer. Det er en afgørende detalje, fordi den ændrer, hvem der realistisk kan blive valgt.
For at vurdere, hvordan valget kan gå, har jeg taget udgangspunkt i tre ting: Først den officielle kandidatliste for Nordsjællands Storkreds. Dernæst det seneste fuldt opgjorte folketingsvalg i 2022, som viser, hvordan vælgerne i Nordsjælland faktisk stemte sidst. Endelig de seneste dokumenterede landsmålinger før valgdagen, især Epinions måling den 21. marts og Voxmeters måling offentliggjort 20. marts (med feltarbejde 17.-19. marts). Epinion oplyser 2.072 gennemførte interview, heraf 1.662 vælgere med angivet partivalg og en maksimal stikprøveusikkerhed på plus/minus 2,5 procentpoint. Voxmeter oplyser 1.022 repræsentativt udvalgte personer og ligeledes en maksimal usikkerhed på plus/minus 2,5 procentpoint.
De seneste målinger peger i samme hovedretning, selv om de ikke er identiske ned til decimalen: Socialdemokratiet er fortsat størst, men svagere end ved valget i 2022; SF og Liberal Alliance ligger tydeligt stærkere end sidst; Venstre ligger lavere end sidst; moderaterne er gået tilbage og Dansk Folkeparti står langt stærkere end ved sidste folketingsvalg. Det mønster går igen i de seneste offentliggjorte målinger fra Epinion og Voxmeter og i de øvrige sene martsmålinger, der er samlet i offentlige oversigter. Der er dog stadig kun tale om meningsmålinger, altså øjebliksbilleder, ikke resultater, men når flere målinger peger i samme retning, giver det et brugbart grundlag for en kvalificeret prognose (gæt).
Først har jeg set på, hvordan partierne stod i Nordsjællands Storkreds i 2022. Dengang blev mandatfordelingen i storkredsen 4 til Socialdemokratiet, 2 til Venstre og 1 hver til Radikale, Konservative, Nye Borgerlige, SF, Liberal Alliance, Moderaterne, Danmarksdemokraterne og Alternativet. Dansk Folkeparti og Enhedslisten fik altså ikke mandat i Nordsjælland sidst. Derefter lægger jeg den nationale bevægelse fra de nyeste målinger oven på det nordsjællandske 2022-resultat med en simpel “uniform swing”-model: Hvis et parti står markant højere nationalt end i 2022, antager jeg som udgangspunkt også en fremgang i Nordsjælland, medmindre der er stærke lokale grunde til det modsatte.
Den model giver et billede af en storkreds, hvor Socialdemokratiet fortsat står til flere mandater, SF og Liberal Alliance ligner begge partier med mulighed for to mandater, Venstre er kommet ned på et niveau, hvor partiets andet mandat ikke længere er sikkert, Moderaterne har større sandsynlighed for at få et mandat end et to og både Dansk Folkeparti og Enhedslisten er stærkere placeret end i 2022. Jeg regner mandatfordelingen som et 14-mandaterscenarie, fordi Nordsjælland valgte 14 kandidater i 2022, samtidig med at storkredsen, efter den gældende fordeling, har 10 kredsmandater og indgår i Hovedstadens samlede kreds- og tillægsmandatfordeling.
Når først der er et skøn over mandatfordelingen, kan man begynde at vurdere hvem der får mandaterne. Her er personlige stemmer, hvor kendt en kandidat er og opstillingsformen afgørende. Derfor bruger jeg også de officielle kandidat- og stemmetal fra 2022 som pejlemærke. I Socialdemokratiet fik Fie Hækkerup 5.789 personlige stemmer i Nordsjælland ved sidste valg, Rasmus Stoklund 4.647, Matilde Powers 4.221 og Henrik Møller 4.218. I Venstre fik Sophie Løhde 12.210 og Hans Andersen 4.031. Hos de Radikale fik Martin Lidegaard 7.167. Hos de Konservative fik Mette Abildgaard 6.376. De tal fortæller om, hvem der allerede er dokumenterede stemmeslugere i storkredsen.
Rasmus Stoklund er klart den lokale kandidat, der står stærkest i forhold til at blive valgt. Socialdemokratiet havde fire mandater i Nordsjælland i 2022 og står i målingerne svagere end dengang, men stadig stærkt nok til, at tre mandater i storkredsen er et realistisk hovedscenarie. Stoklund var en af partiets stærkeste kandidater i Nordsjælland sidst og han behøver derfor ikke nogen usandsynlig jordskredssejr for at komme ind igen.
Hans Andersen er det andet lokale navn, der for alvor er i spil, men han er mere udsat pga. venstres tilbagegang. Hans Andersen står stærkt internt i Venstre, fordi han var partiets nummer to i Nordsjælland i 2022, kun overgået af Sophie Løhde. Problemet er, at Venstre i de seneste målinger ligger mærkbart lavere end ved sidste valg. Derfor ser partiets andet mandat i Nordsjælland ud til at være på vippen. Hvis Venstre får to mandater i storkredsen, er Hans Andersen fortsat favorit til det andet. Hvis partiet kun får ét, går det næsten sikkert til Sophie Løhde.
For de øvrige lokale navne er vejen til Christiansborg står knapt så sikker: Christian Elkjær stiller op for Det Radikale Venstre som Martin Lidegaard, og så længe partiet kun ser ud til at få ét nordsjællandsk mandat, er Lidegaard favorit. Frederik Germann er oppe imod Mette Abildgaard og sandsynligvis også Birgitte Bergman, hvis Konservativt Folkeparti skulle få et ekstra mandat. Anna Poulsen er udfordret af, at det i denne prognose først og fremmest ser ud til at mandaterne går til Marianne Bigum og Jacob Mark. Gert Løfgren får i min model ikke Dansk Folkepartis ene sandsynlige mandat, fordi Mette Thiesen står stærkere. Lars Bregnbak er presset af, at Danmarksdemokraterne står svagere i Nordsjælland og at Marlene Harpsøe i givet fald står stærkere internt. Rasmus Petersen har i praksis ikke en realistisk vej, fordi Enhedslistens eventuelle mandat i Nordsjælland efter partilisten går til Sinem Dybvad Demir. Denne analyse giver ikke Nanna Høyrup og Peter Faber nogen særlig store chancer for at blive valgt.