Efter optællingen af de lokale stemmer står det nu klart, at Rasmus Stoklund (A) er den eneste lokale kandidat i Frederikssundområdet der er valg ind i Folketinget.
Venstre endte kun med ét mandat i Nordsjællands Storkreds og det gik til Sophie Løhde. Det betyder, at Hans Andersen ikke blev valgt og dermed er helt ude af Folketinget.
I optakten nævnte vi en række navne som lokalt opstillede kandidater: Blandt andre Rasmus Stoklund, Hans Andersen, Anna Poulsen, Peter Faber, Gert Løfgren, Lars Bregnbak, Rasmus Petersen og Nanna Høyrup. Af dem er det kun Rasmus Stoklund som opnåede valg.
Ingen af kandidaterne med særlig tilknytning til Slangerup blev valgt. Hans Andersen er oprindeligt fra Slangerup, Chelle Lilly Albøge har base i Slangerup, Gert Løfgren er fra Slangerup og Pia Adelsteen er oprindeligt fra Slangerup.
