Klimaplan på vej: Hvordan kan den påvirke Slangerup?

Frederikssund Kommunes Klimaplan 2045 skal drøftes på udvalget for Klima, natur og energis møde den 14. januar 2025. Planen indeholder 72 tiltag, der skal reducere kommunens CO₂-udledning med 80 procent inden 2030 og opnå CO₂-neutralitet i 2045. Udvalget skal diskutere, hvilke indsatser der skal prioriteres frem mod 2030, 2045 og 2050, inden planen sendes videre til endelig politisk behandling.

Hvad betyder Klimaplanen for Slangerup?

Planen beskriver en række initiativer, der kan påvirke Slangerup. Flere af indsatserne vedrører energi, transport og natur. Områder, som kan få praktisk betydning for lokalsamfundet.

Energibesparelser i boliger er blandt de centrale punkter. Kommunen arbejder på at fremme grønne renoveringer og energieffektivitet, hvilket kan være relevant for Slangerup hvor der endnu ikke er adgang til fjernvarme.

Cykelstier og ladestandere er også på dagsordenen. Udbygningen af et sammenhængende cykelstinet og opsætning af offentligt tilgængelige ladestandere kan forbedre bæredygtige transportmuligheder.

I naturdelen af planen er der foreslået flere træer og grønne områder i byerne. Dette kan bl.a. øge biodiversiteten i Slangerup.

Udvalgets rolle

På mødet den 14. januar 2025 skal Klima, natur og energi drøfte prioriteringen af Klimaplanens indsatser. Her skal udvalget blandt andet forholde sig til, hvilke projekter der skal have højeste prioritet i den kommende tid og hvordan ressourcerne bedst udnyttes. Efter drøftelsen forventes planen sendt videre til politisk behandling i kommunens økonomiudvalg og byråd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *