Byrådet skal godkende en opdateret version af sin fritidspolitik på mødet den 30. april. Politikken er oprindeligt udarbejdet for perioden 2020-2023. Den reviderede udgave ændrer ikke på de grundlæggende principper. Det betyder, at lokale aktører fortsat kan forvente at Kommunen ønsker at være en sparringspartner og brobygger mellem foreninger, aftenskoler, spejdere og kulturinstitutioner.
For foreninger i Slangerup, er det især vigtigt, at fokus på samarbejde og lokal forankring fastholdes. Det fremgår af politikken, at kommunen ønsker at understøtte både formelle og uformelle fællesskaber, samt sikre nem adgang til kommunale faciliteter, noget der længe har været efterspurgt i Slangerup.
Unge, fritid og idræts-udvalget anbefalede den opdaterede politik og har send den videre til endelig vedtagelse i Byrådet. Dermed er kursen lagt for de kommende års samarbejde med foreninger i hele kommunen – uden at der vendes op og ned på det eksisterende grundlag.
