Konservative klar med liste til kommunalvalget

Det Konservative Folkeparti i Frederikssund har nu sat navne på de kandidater, der skal kæmpe om pladserne i byrådet ved det kommende kommunalvalg. Spidskandidat er det erfarne byrådsmedlem Niels Martin Viuff (Frederikssund), og på listen følger Jeanette Hassel (Jægerspris), Terese Hejnfelt (Skibby), Jonas Brandt (Kyndby Huse), Daniel Drefeld Petersen (Frederikssund), Henrik Winther Nielsen (Frederikssund) og Nicolai Pandorff (Onsved/Hornsherred).

De konservative går til valg på et program, der sætter fokus på velfærd og omsorg, en grønnere fremtid for kommende generationer, stærkere vilkår for erhvervslivet og lavere skat. Budskabet er at borgerne skal kunne mærke, at kommunen både tager hånd om de svageste og giver plads til vækst og udvikling.

Listen dækker store dele af kommunen, men Slangerup er denne gang ikke repræsenteret blandt kandidaterne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *