Frederikssund Kommune har fået en ny sundhedsberedskabsplan, der skal gælde for perioden 2026–2029. Planen beskriver, hvordan kommunen organiserer sig, når der opstår større ulykker, epidemier eller forsyningsnedbrud og hvordan syge og sårbare borgere fortsat skal have nødvendig hjælp, selv når hverdagen bryder sammen. Kommunen er efter sundhedsloven forpligtet til at have en sådan plan i hver valgperiode.
Planen er en del af både det nationale og regionale sundhedsberedskab og hænger sammen med kommunens generelle beredskab, Plan for Fortsat Drift. Det betyder, at den kan aktiveres, hvis der sker noget lokalt – for eksempel oversvømmelser eller længerevarende strømsvigt i dele af kommunen, men også hvis der opstår større hændelser i Region Hovedstaden, som påvirker borgere i Frederikssund.
Sundhedsberedskabet organiseres i en krisestab og et operationelt sundhedsberedskab. Krisestaben ledes af kommunaldirektøren og omfatter blandt andet direktøren for Velfærd, Arbejdsmarked og Sundhed, centerchefen for Sundhed, Forebyggelse og Ældre samt lederen af Døgnplejen. Det er denne gruppe, der kan beslutte at ændre serviceniveau, prioritere indsatser og udpege forbindelsesofficerer til politi, region og beredskab. Det operationelle sundhedsberedskab består af ledere og nøglepersoner på sundhedsområdet, som skal omsætte beslutningerne til konkret handling ude på arbejdspladserne.
Hvis en krise rammer, arbejder kommunen med tre beredskabsniveauer: grønt informationsberedskab, gult stabsberedskab og rødt operationsberedskab. Grønt niveau bruges, når chefer og nøglepersoner skal være orienteret, men driften fortsætter næsten som normalt. Ved gult niveau samles cheferne for at koordinere opgaverne og lægge en strategi for den konkrete hændelse. Rødt niveau betyder, at den samlede kriseledelse aktiveres, fordi situationen kræver en samlet og længerevarende indsats – for eksempel ved alvorlige epidemier eller store forsyningsnedbrud.
Planen skal som minimum dække otte typer hændelser: udbrud af smitsomme sygdomme, håndtering af udskrevne patienter med plejebehov, vejrbetingede hændelser, CBRNE-ulykker (kemiske, biologiske, radioaktive, nukleare eller eksplosive hændelser), krisestøtte, evakuerings- og pårørendecentre, massevaccination og lægemiddelberedskab. I den nye plan har Frederikssund Kommune tilføjet et niende punkt, der handler om støtte til sårbare borgere ved forsyningsnedbrud af el, vand og varme. Det er her, den nye sundhedsberedskabsplan især knytter an til det 3-dages beredskab, som kommunens politiske udvalg tidligere har besluttet at etablere for særligt sårbare borgere.
Ved uvarslede nedbrud af el, vand eller varme lægger planen op til, at kommunen kan tage vare på sårbare borgere i kommunens varetægt i mindst tre dage. Alle tilbud på social-, ældre- og sundhedsområdet, herunder omsorgscentre, botilbud og Døgnplejen, har udarbejdet lokale action cards, der beskriver, hvordan driften skal tilpasses, og hvordan borgere eventuelt flyttes til andre matrikler, hvor forsyningen fungerer. Ved kortvarige, lokale nedbrud aktiveres et informationsberedskab, mens større eller længerevarende nedbrud kan udløse stabs- eller operationsberedskab med tæt koordinering på tværs af kommunen og med regionen, blandt andet for borgere med respirator eller ilt.
I Slangerup mødes kommunens krisestab ved strømsvigt fysisk på Slangerup Administrationscenter (det gamle Rådhus), hvis der ikke er strøm andre steder. Dermed bliver Slangerup et centralt omdrejningspunkt, hvis strøm, vand eller varme forsvinder i større dele af kommunen. Plejecentre, botilbud og borgere med hjælp fra Døgnplejen i Slangerup er omfattet af de samme beredskabsplaner som resten af kommunen, og kommunen lægger op til, at driften så vidt muligt fortsætter, men med tydelig prioritering af den livsnødvendige hjælp.
Planen har været i lovpligtig høring hos nabokommuner, Region Hovedstaden, Sundhedsstyrelsen og Frederiksborg Brand & Redning samt internt i kommunens centre. Seniorrådet roser planen for at leve op til kravene i sundhedsloven, men ønsker, at den bliver mere kendt blandt almindelige borgere. Rådet for handicap, psykiatri og udsathed fremhæver, at det er positivt, at både sårbare borgere og pårørende er tænkt ind, men opfordrer til en systematisk kortlægning af borgere med særlige behov, bedre information på flere sprog og tydelig kommunikation om, hvad der sker ved de forskellige typer kriser.
Den nye sundhedsberedskabsplan i praksis et bagtæppe, der helst aldrig skal i brug, men som betyder, at der er tænkt systematisk over, hvem der gør hvad, når strømmen går, vandet forsvinder, eller en ny epidemi rammer.