Tre nye børnehaveklasser i Slangerup fra næste skoleår

Der lægges op til at oprette tre nye børnehaveklasser på Slangerup Skole fra skoleåret 2026/27. Det betyder, at kommende skolebørn i Slangerup fordeles på én klasse på afdeling Byvang og to klasser på afdeling Lindegård.

Forslaget indgår i den samlede klassedannelse for Frederikssund Kommunes folkeskoler, som behandles politisk i februar. I alt er 58 børn indskrevet til skolestart på Slangerup Skole pr. 30. januar 2026. 55 af dem bor i skolens eget distrikt, mens tre kommer fra andre distrikter.

Samlet foreslår administrationen at oprette 16 børnehaveklasser i kommunen. Fordelingen er fire klasser på Ådalens Skole, fire på Trekløverskolen, tre på Fjordlandsskolen, tre på Slangerup Skole og to på Jægerspris Skole. Det er samme samlede antal som i indeværende skoleår.

Klassedannelsen sker efter de gældende regler i styrelsesvedtægten. Det betyder blandt andet, at børn som udgangspunkt optages på distriktsskolen og at der er lokale klasseloft for optag af børn fra andre distrikter .

Beslutningen om antallet af klasser træffes forud for den årlige budgettildeling til skolerne. Ressourcetildelingen i Frederikssund Kommune er klassebaseret, og der gives samme undervisningsressource pr. klasse uanset klassestørrelse. En klasse koster i gennemsnit omkring 1 million kroner om året.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *