Den nye fordeling af penge til folkeskolerne møder kritik for at være så stram, at det kan gå ud over elever med særlige behov. Rådet for handicap, psykiatri og udsatte advarer om, at økonomien kan komme til at styre beslutninger om støtte og specialundervisning.
Fra skoleåret 2026/27 skal skolerne selv betale hele udgiften, når en elev visiteres til et specialtilbud. Det betyder, at den enkelte skole får et direkte økonomisk ansvar for elever med behov for ekstra støtte.
Ordningen er en del af den samlede ressourcetildeling, hvor der i alt fordeles omkring 203 millioner kroner til undervisning på kommunens skoler. Midlerne er fastlagt ud fra antal klasser og skolerne skal styre efter et fast antal årsværk.
Ifølge høringssvaret fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed er økonomien imidlertid så stramt lagt, at der er risiko for, at hensynet til budgettet får for stor betydning. Rådet peger på, at skolerne kan blive presset i deres vurderinger af, om elever skal have specialundervisning.
Samtidig fremhæves det, at ressourcetildelingen i høj grad er bundet op på antallet af klasser og i mindre grad på elevernes konkrete behov. Det kan gøre det sværere at tilpasse støtten til børn, der har brug for ekstra hjælp i hverdagen.
Bekymringen er også, at skolerne får begrænset økonomisk råderum til at håndtere ændringer i elevgrupperne. Hvis flere elever får behov for støtte end forventet, kan det blive vanskeligt at finde ressourcerne lokalt.
Sagen indgår i den samlede beslutning om ressourcer til folkeskolerne i skoleåret 2026/27, som nu sendes videre til politisk behandling.