Borgere i Slangerup meldte onsdag eftermiddag om et højt brag og kortvarige rystelser, da et jordskælv ramte Sjælland. Ifølge GEUS skete jordskælvet onsdag den 20. maj klokken 16.14 og blev målt til 3,9 på Richterskalaen. Epicentret lå i Køge Bugt ud for Køge.
I Facebook-gruppen “Alle os i Slangerup” skrev en beboer i Møllekvarteret kort efter hændelsen, om “et meget højt brag” omkring klokken 16.18. I kommentarerne svarede flere, at de også havde hørt eller mærket det. Banevænget og Klostergården i Slangerup blev nævnt konkret, og der kom også en melding fra Lynge.
De lokale meldinger passer med GEUS’ vurdering af, at mange på Sjælland mærkede en voldsom rystelse. GEUS oplyser, at jordskælvet kunne ses tydeligt på alle målestationer i Danmark samt i det sydlige Sverige og Norge.
Flere borgere forbandt hurtigt bragene og rystelserne med jordskælvet. I tråden blev der også delt en mobiladvarsel, hvor skælvet foreløbigt var angivet til 4,2. Den officielle oplysning fra GEUS er dog 3,9, og det er den styrke, der bør lægges til grund, indtil GEUS eventuelt opdaterer sine data.
Ifølge GEUS forekommer der flere jordskælv i Danmark hvert år, men de fleste er så små, at de kun registreres af seismometre. Dagens skælv skiller sig ud, fordi det var større end de jordskælv, GEUS oftest ser i Danmark, og fordi mange mennesker kunne mærke det.
GEUS’ seismolog Tine Larsen oplyser, at det ikke er overraskende, at der sker jordskælv i Danmark, men at det usædvanlige ved dette skælv er størrelsen og de mange mærkbare rystelser. Hun forklarer også, at rystelser kan føles kraftigere, hvis man befinder sig på en højere etage end i stueplan.
Det kan forklare, hvorfor oplevelsen lokalt har været forskellig. Nogle har hørt et brag, andre har mærket rystelser i huset, og andre igen har muligvis slet ikke bemærket noget. GEUS beskriver, at virkningen af et jordskælv afhænger af både styrke, afstand til epicentret og lokale jordbundsforhold.
GEUS opfordrer borgere, der har mærket jordskælvet, til at indberette deres oplevelse. Indberetningerne bruges til at kortlægge, hvor jordskælvet er følt, og hvor kraftige rystelserne har været de enkelte steder. Lokale forhold kan nemlig forstærke eller dæmpe rystelserne, uden at det nødvendigvis kan aflæses direkte af måleinstrumenterne.