Handicaptoilettet ved Slangerup Kirke har igen været udsat for hærværk. Nordsjællands Politi modtog anmeldelsen mandag 10. august klokken 9.36.
En medarbejder ved kirken oplyste til politiet, at døren til toilettet var blevet sparket op og var gået i stykker. Der var desuden ødelagt ting inde på selve toilettet.
Døgnrapporten indeholder ikke oplysninger om mistænkte eller om, hvornår det konkrete hærværk blev begået.
