Frederikssund Kommune udruller en ny model for kompressionsstrømper: Flere ældre skal sove med strømperne på for at mindske hævelser og smerter og færre besøg skal frigive tid og penge. Men modellen møder modstand, fordi retningen opleves uklar og fordi økonomien fylder tungt i begrundelsen.
Kernen i ordningen er såkaldt døgnbehandling, hvor egnede borgere har strømperne på om natten. Kommunen oplyser, at alle først bliver vurderet af en sygeplejerske, at borgere med diabetes som udgangspunkt er undtaget og at døgnbehandlingen stoppes, hvis der ses tegn på f.eks. eksem, tryk eller hævelser. Status medio august er, at 29 procent af de borgere, som får hjælp til på- og aftagning, nu er i døgnbehandling; målet er 50 procent. Samtidig er over 15 borgere oplært i selv at kunne håndtere strømperne med hjælpemidler. Det lyder forsigtigt men for borgerne er det praksis, der afgør, om det føles trygt.
Rådet for handicap, psykiatri og udsathed skriver i sit høringssvar, at “målet med indsatsen er at ændre brugen af kompressionsstrømper så borgeren har dem på i 3 døgn”, og efterlyser lægefaglig dokumentation for så lang varighed. Rådet kalder området “varme sager”, fordi mange borgere er utilfredse, hvilket også går igen i Seniorrådets bemærkning om betydelig debat blandt brugerne og på sociale medier. Politikerne i Omsorg og Ældre har derfor bedt forvaltningen udarbejde et skriftligt svar til de to råd om praksis og sikkerhed. Med andre ord: Der er reelle spørgsmål til, hvordan ordningen skal bruges i hverdagen også i Slangerup.
Det andet ben i kritikken er økonomien. Kommunens eget notat lægger åbent op til, at ordningen er et budgetgreb: Budgettet til på- og aftagning er reduceret med 1,7 mio. kr. årligt fra 2025, og målet er netop færre besøg, fordi flere enten sover med strømperne eller bliver selvhjulpne. Når sparelogikken står så tydeligt i papirerne, kan det, set fra borgernes side, skygge for den faglige vurdering og skabe mistillid til, om egen situation vejer tungere end excel-arket.
Samtidig er kommunikationen til borgerne blevet et tredje problem. Kommunens fagnotat taler om natlig brug for “egnede” borgere med individuel vurdering og klare stopkriterier, mens rådenes høringssvar beskriver oplevelser og udsagn om brug “op til 3 døgn”. Det spænd mellem dokument og daglig praksis gør det svært for ældre og pårørende at vide, hvad der gælder og præcis derfor har udvalget efterspurgt et skriftligt, klargørende svar.
Selve ideen, færre smerter, mindre hævelse og mere selvhjulpenhed, er god. Men tre forhold skaber uro: uklarhed om, hvor længe strømperne reelt skal bæres; et tydeligt sparemål, der kan overskygge den individuelle vurdering; og manglende afklaring på tvivlsspørgsmål rejst af ældreråd og handicapråd.