Lørdag den 20. september kl. 11-14 inviterer Frederikssund Kommune i samarbejde med Dansk Skolecykling til cykeltræning for børn foran det tidligere Rådhus (ved apoteket).
Formålet er at styrke børns cykelkompetencer på en sjov og tryg måde. På dagen opstilles en træningsbane, hvor cykeleksperter fra Dansk Skolecykling hjælper børnene med at øve balance, bremseteknik, at give signal og at cykle blandt andre.
Aktiviteterne er udformet som små lege og øvelser, der både giver børnene sjove oplevelser og nyttige færdigheder, som de kan bruge fremover.
Arrangementet henvender sig primært til børn i alderen 4 – 10 år, men alle er velkomne. Forældre opfordres til at kigge med og måske selv lære lidt nyt.
Det er en fordel at medbringe egen cykel, men der vil være et antal lånecykler i forskellige størrelser.
Ingen tilmelding er nødvendig – Man skal bare møde op og være med.
