Slangerup skal stemme om mere lys i natten

Borgere i Slangerup skal spørges, om gadelyset skal være tændt længere fredag og lørdag nat fra 2027. Teknik og Klima har godkendt, at afstemningen skal ske via Digital Post og at borgerne skal tage stilling, før kommunen eventuelt ændrer tændingstiderne.

Sagen udspringer af budgetaftalen for 2026, hvor Frederikssund by får tændt gadelys hele natten fredag og lørdag i 2026. For Slangerup, Skibby og Jægerspris er der fra 2027 afsat penge til samme mulighed, men kun efter dialog med borgerne. Kommunen har reserveret 200.000 kroner om året i 2027, 2028 og 2029 til det øgede strømforbrug i de tre byer.

Argumentet for mere lys er først og fremmest tryghed. Mørke veje, stier, busstoppesteder og parkeringsområder kan få nogle borgere til at undgå bestemte steder om aftenen og natten. Det Kriminalpræventive Råd beskriver belysning som et af flere redskaber, der kan styrke trygheden og forebygge kriminalitet i det offentlige rum, men rådet peger også på, at lyset skal bruges strategisk.

Mere gadelys kan gøre det lettere at orientere sig, se ujævnheder i belægningen og aflæse andre mennesker på afstand. Det kan især have betydning for fodgængere, cyklister og unge, der bevæger sig hjem fra fritidsaktiviteter, venner eller offentlig transport sent fredag og lørdag. Vejdirektoratet beskriver også vejbelysning i byområder som et hensyn til trafiksikkerhed, fremkommelighed og tryghed.

Mere lys er dog ikke i sig selv det samme som bedre lys. Det Kriminalpræventive Råd fremhæver, at stærk belysning ikke giver mere tryghed. Det bedste er jævnt, varmt lys med god farvegengivelse, som ikke blænder og ikke skaber mørke huller mellem lamperne. For kraftigt eller forkert rettet lys kan tværtimod gøre det sværere at se, fordi blænding svækker kontraster og nattesyn.

Det er en vigtig del af afstemningen, fordi debatten om gadelys ofte bliver enkel: Enten er der lys, eller også er der mørkt. I praksis handler det også om lysstyrke, farvetemperatur, afskærmning, placering og tidsrum. Et område kan virke tryggere med lavere, jævnt og målrettet lys end med kraftige lamper, der lyser ud i haver, vinduer, grønne områder og op mod nattehimlen.

En opdateret systematisk gennemgang af forskning om gadebelysning fandt, at belysningsindsatser samlet set var forbundet med et fald i kriminalitet, især ejendomsforbrydelser, men ikke et tilsvarende tydeligt fald i voldskriminalitet. Forskerne peger på, at effekten ikke nødvendigvis kun skyldes, at gerningspersoner bliver lettere at se, men også at lys kan signalere omsorg for et område og skabe mere uformel social kontrol.

Omvendt viser en stor undersøgelse fra England og Wales, at reduceret gadebelysning, natlig slukning og dæmpning ikke var forbundet med flere natlige trafikulykker eller mere kriminalitet i de undersøgte områder. Forskerne understregede, at ændringer i belysning bør planlægges omhyggeligt og at resultaterne ikke nødvendigvis gælder under alle lokale forhold.

Derfor er gadebelysningen ikke kun et spørgsmål om kriminalitet. Det er også et spørgsmål om oplevet tryghed, lokal hverdag og hvem der bruger byen om natten. For nogle vil tændte lamper fredag og lørdag nat gøre det mere naturligt at gå eller cykle hjem. For andre vil det betyde mere lys uden for boligen på tidspunkter, hvor de helst vil have mørke.

De mindst omtalte ulemper handler om naturen. Kunstigt lys om natten ændrer det naturlige skifte mellem dag og nat, som dyr og planter er tilpasset. “DarkSky International” peger på, at kunstigt lys kan påvirke blandt andet reproduktion, fødesøgning, søvn og beskyttelse mod rovdyr hos mange arter.

Flagermus er blandt de dyr, der ofte nævnes i den sammenhæng. Bat Conservation Trust fremhæver, at alle flagermus har brug for mørke rasteområder, mørke korridorer gennem landskabet (og byen) og levesteder, hvor de kan finde føde. Nogle arter er mere lysfølsomme end andre, men kunstig belysning kan påvirke både fouragering, flyveruter og adgang til levesteder.

Insekter påvirkes også. Buglife beskriver, at kunstigt lys om natten kan forstyrre insekters parring, fødesøgning, navigation og udvikling. Organisationen peger desuden på, at insekter, der tiltrækkes af lys, kan dø af udmattelse eller blive lettere bytte, og at lysforurening derfor kan få bredere betydning for fødekæderne.

I en by som Slangerup er det ikke kun vejene, der bliver påvirket af mere lys. Lys kan brede sig ind over haver, levende hegn, stier, parkeringspladser og grønne kanter. Selv når formålet er at oplyse en vej, kan dårligt afskærmede lamper sende lys ud til steder, hvor der ikke er behov for det. Det kan give gener for beboere og samtidig mindske oplevelsen af en mørk nattehimmel.

Lysforurening handler bl.a. om blænding, lys der trænger ind på private arealer, og skyglow, hvor kunstigt lys gør himlen lysere. National Park Service beskriver lysforurening som overskydende eller uhensigtsmæssigt kunstigt udendørs lys, der blandt andet optræder som blænding, lysindtrængning og oplyst nattehimmel.

Frederikssund Kommune har angivet, at der er afsat 200.000 kroner årligt til det ekstra strømforbrug i Slangerup, Skibby og Jægerspris, hvis byerne vælger længere tændingstid. Derudover kræver ændringen digitale tændingsure, som kommunen indfører, fordi de gamle ure skal udskiftes og de nye kan styres mere fleksibelt.

Kommunen har i forvejen godt 10.000 gadelamper og har skiftet 3.300 lamper til LED for at få tidssvarende belysning med lavt energiforbrug. LED og digital styring kan gøre belysningen billigere og mere præcis end ældre løsninger, men flere tændte timer betyder stadig et merforbrug i forhold til at holde lyset slukket i samme tidsrum.

Vejdirektoratet peger på, at LED, dæmpning og andre styringsmetoder kan reducere energiforbrug og CO₂-udledning fra vejbelysning. Det ændrer dog ikke ved, at valget mellem tændt og slukket lys også er et klimavalg, især når ændringen gælder mange lamper over mange timer.

En mulig mellemvej er ikke at tænke i mere lys overalt, men i bedre og mere målrettet lys. Det kan være lys på steder, hvor mange faktisk færdes, og hvor der er særlige behov, mens andre områder fortsat kan være mørke eller dæmpede om natten. Digital styring kan i princippet gøre det lettere at tilpasse belysningen efter tid, sted og behov.

Afstemningen handler om mere end et ja eller nej til mere gadelys. Den handler om tryghed, men også om økonomi, energiforbrug, naboers nattero, muligheden for at opleve nattehimlen og hensynet til dyr og insekter. Når afstemningen gennemføres, skal borgerne i byzonen fra 15 år derfor tage stilling til, om gevinsten ved mere lys fredag og lørdag nat vejer tungere end de gener og omkostninger, som mere lys også kan føre med sig.