Frederikssund Kommune forventer ikke at skulle bygge nye plejeboliger de næste 10 år. Det fremgår af en ny analyse, som Omsorg og Ældre-udvalget skal drøfte på mødet den 15. maj. I stedet satser kommunen på at udbygge og udvikle indsatsen i borgernes eget hjem, blandt andet med mere hjemmetræning, flere daghjemspladser og ny velfærdsteknologi.
Selvom antallet af ældre borgere i kommunen stiger kraftigt, vurderer analysen, at behovet for plejeboliger vil forblive stabilt frem mod 2035. Det skyldes blandt andet, at færre ældre visiteres til plejebolig, og at mange i dag klarer sig længere tid i eget hjem med støtte fra hjemmepleje, hjælpemidler og genoptræning.
Kommunen har i dag 315 plejeboliger, heraf 46 på Solgården i Slangerup, samt yderligere 13 boliger, der er midlertidigt lukkede. Dertil kommer 50 pladser på det private friplejehjem Attendo Lærkevej. Disse kapaciteter vurderes at være tilstrækkelige fremover, hvis man fortsætter den nuværende udvikling og udbygger tilbuddene til borgere i hjemmet.
I analysen fremgår det, at for samme udgift som én plejeboligplads, ca. 730.000 kroner om året, kan en borger modtage op til 25 timers hjemmehjælp ugentligt. I praksis er der meget få borgere i Frederikssund, som modtager mere end dette, og endnu færre af disse står på venteliste til plejebolig. Det er derfor både økonomisk og fagligt mere effektivt at styrke indsatsen i hjemmet.
Kommunen overvejer at udvide med flere daghjemspladser, særligt målrettet ældre med demens, samt fleksible aflastningstilbud til pårørende. Derudover arbejdes der med at indføre “plejehjem i eget hjem” – et koncept, hvor borgere med stort plejebehov kan blive i eget hjem med støtte fra fast personale og teknologi som tryghedsskabende hjælpemidler.
Hvis behovet for plejeboliger mod forventning stiger, har kommunen mulighed for at genåbne de midlertidigt lukkede boliger på Tolleruphøj og Pedershave eller udvide samarbejdet med friplejehjemmet.
For borgere i Slangerup og omegn betyder det, at fokus i de kommende år vil være på at gøre det muligt at blive længst muligt i eget hjem. Det kræver investeringer i forebyggelse og støtte – men også at flere borgere og pårørende bliver en aktiv del af løsningen.