Frederikssund gør klar til at stoppe indkøbet turbokyllinger

Frederikssund Kommune kan snart vinke farvel til de omstridte “turbokyllinger”. Bag forslaget er byrådsmedlemmerne Inge Messerschmidt (DF) og Anne Sofie Uhrskov (V). De henviser til en opgørelse, der afslører, at kommunens egen personalekantine sidste år købte 951,4 kg kylling, blot 2 kg kom ikke fra Ross 308-linjen (Turbokyllingen). Med andre ord: over 99 procent af kyllingekødet var turbokylling.

Ross 308 er avlet til at vokse fra 50 gram til godt 2 kg på bare 33 dage. Ifølge dyreværnsorganisationen Anima kan tre ud af fire fugle ikke gå normalt; åndedrætsbesvær og organsvigt er udbredte bivirkninger, fordi vægten vokser hurtigere end skroget kan følge med.

Frederikssund er langt fra den første kommune, der vil droppe turbokyllingerne. Roskilde strammede indkøbspolitikken i oktober 2024, Aarhus fulgte efter fra 2025 og Helsingør sluttede sig til forbudsbølgen så sent som i sidste uge. Samtidig besluttede Folketinget i 2023 at udfase Ross 308 fra alle statslige kantiner.

Det politiske arbejde i Frederikssund fortsætter nu på to spor. For det første skal embedsmændene kortlægge præcis, hvor mange turbokyllinger der lander i kommunens daginstitutioner, plejecentre og det § 60-ejede storkøkken Mad til Hver Dag. For det andet skal de regne på, hvad et skifte til kyllinger med bedre velfærdsmærkning vil koste og om kommunens det kan gennemføre inden for budget.

Forslagsstillerne peger på erfaringer fra Aarhus, hvor et embedsnotat vurderer, at et forbud kun vil fordyre kylling på menuen med én procent, hvis turbokyllinge-brystfilet erstattes af overlårsfilet med to dyrevelfærdshjerter.

Hvis Frederikssund ender med et forbud, bliver signalet tydeligt: Kommunale skattekroner skal ikke bruges på dyr, der lider for at vokse hurtigt. Slangerups skolebørn, dagplejebørn og plejehjemsbeboere vil i så fald spise fjerkræ, der har haft mere plads og længere liv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *