Tidligere i dag tegnede Slangerupnyheder, i artiklen “Valganalyse: Lille Blåt forspring – men det kan ende i dødt løb” tre scenarier for kommunalvalget: Rød fastholder, dødt løb og blåt lille forspring. I denne opfølgende artikel trykker vi regnemaskinen helt i bund og omsætter det “blå lille forspring”-scenarie til ét konkret og gennemsigtigt bud på, hvordan mandaterne kan fordele sig mellem listerne.
Pointen er ikke, at dette er facit, men at vise et realistisk hoved scenarie, hvor alle mellemregninger er så åbne, at det kan efterprøves og kritiseres.
I det scenarie ender byrådet sådan:
- Socialdemokratiet (A): 7 mandater
- SF (F): 2 mandater
- Enhedslisten (Ø): 1 mandat
- Venstre (V): 6 mandater
- Det Konservative Folkeparti (C): 2 mandater
- Dansk Folkeparti (O): 2 mandater
- Liberal Alliance (I): 1 mandat
- Radikale Venstre (B): 1 mandat
- Moderaterne (M): 1 mandat
Alternativet (Å), Danmarksdemokraterne (Æ) og den lokale énmandsliste “Thomas Bech – Børn og Borgere først” (W) får i dette bud ingen mandater.
Blokmæssigt svarer det til 10 mandater til rød blok (A+F+Ø+Å), 11 mandater til blå blok (V+C+O+I+Æ) og 2 mandater til midten (B+M).
1. Hvilke data er der regnet på?
Modellen står oven på fire sæt tal, der alle kan hentes offentligt:
- Kommunalvalget i Frederikssund 2021 (KV21)
Ved det seneste kommunalvalg fik Socialdemokratiet 29,5 procent af stemmerne og 7 mandater, Venstre 24,7 procent og 7 mandater, Konservative 9,1 procent og 2 mandater, SF 7,6 procent og 2 mandater, Dansk Folkeparti 6,9 procent og 1 mandat, Nye Borgerlige 5,0 procent og 1 mandat, Enhedslisten 4,7 procent og 1 mandat, Radikale Venstre 3,4 procent og 1 mandat, Fjordlandslisten 7,8 procent og 1 mandat, mens to små lister lå under 1 procent og ikke fik mandater. Blokstillingen blev 11–11, og Fjordlandslisten gav Tina Tving Stauning (A) borgmesterposten. - Lister og valgforbund ved kommunalvalget 2025 (KV25)
Den officielle kandidatfortegnelse for KV25 viser, at der nu opstilles 12 lister: A, B, C, F, I, M, O, V, W, Æ, Ø og Å. Samtidig er der indgået tre valgforbund:
– A+F+Ø+Å
– C+I+O+V+Æ
– B+M
W (“Thomas Bech – Børn og Borgere først”) står uden for valgforbund og er en énmandsliste med kun Thomas Bech som kandidat. - Landsdækkende meningsmålinger
Som nationalt pejlemærke bruges Voxmeters politiske måling for Ritzau med feltperiode 3.–9. november 2025. Her står partierne blandt andet til: Socialdemokratiet 21,1 procent, Venstre 9,6 procent, SF 12,2 procent, Enhedslisten 6,6 procent, Radikale 5,8 procent, Liberal Alliance 9,9 procent, Konservative 7,9 procent, Dansk Folkeparti 8,4 procent, Danmarksdemokraterne 9,5 procent, Moderaterne 3,1 procent og Alternativet 1,8 procent. - Forskning og vælgerundersøgelser om kommunalvalg
Kommunalvalg beskrives i forskningen som “second-order elections”: vælgerne stemmer ofte anderledes end til folketingsvalg, regeringspartier straffes lidt, men borgmesterens parti får typisk en lokal bonus.
Samtidig viser undersøgelser fra KL’s analysenhed Momentum og Voxmeter, at over en tredjedel af vælgerne forventer at stemme på et andet parti ved kommunalvalget end ved folketingsvalget, og at mange først beslutter sig sent i valgkampen.
Det er på baggrund af disse tal og denne viden, at der bygges videre i modellen.
2. Ét konkret “hovedscenarie”: Hvilke procenter er der regnet med?
I artiklen om de tre scenarier blev “blåt lille forspring” beskrevet som det mest realistiske udgangspunkt: blå blok arver en stor del af Fjordlandslistens og Nye Borgerliges vælgere fra 2021, flere borgerlige partier står stærkere nationalt end dengang, og Socialdemokratiet står på trods af “borgmesterbonus”, svagere på landsplan end i 2021.
For at gøre det helt konkret er der konstrueret et midter-scenarie, hvor partierne antages at få følgende stemmeandele i Frederikssund (afrundet):
- Socialdemokratiet (A): 27 %
- SF (F): 9 %
- Enhedslisten (Ø): 4 %
- Alternativet (Å): 2 %
- Venstre (V): 23 %
- Konservative (C): 8 %
- Liberal Alliance (I): 6 %
- Dansk Folkeparti (O): 7 %
- Danmarksdemokraterne (Æ): 3 %
- Radikale Venstre (B): 5 %
- Moderaterne (M): 4 %
- Thomas Bech – Børn og Borgere først (W): 2 %
Tallene er et kompromis mellem tre hensyn:
- De lokale tal fra KV21: A og V starter højt (29,5 % og 24,7 % lokalt), Fjordlandslisten havde 7,8 %, og Nye Borgerlige 5,0 %.
- Den nationale udvikling: SF, DF, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance ligger i dag højere i landsmålinger end ved folketingsvalget, mens Socialdemokratiet og Venstre ligger lavere.
- Borgmesterbonus og lokalliste-effekt: A får en vis lokal bonus, fordi Tina Tving Stauning er siddende borgmester, mens W-listen som relativt ukendt énmandsliste vurderes til kun at hente et par procent, langt under Fjordlandslistens 7,8 %.
3. Fra procenter til valgforbund: Første fordeling af mandater
Næste skridt er at oversætte disse procenter til mandater efter de valgforbund, som Frederikssund Kommune har registreret. De er: A+F+Ø+Å i et rødt valgforbund, C+I+O+V+Æ i et borgerligt forbund og B+M i et midterforbund, mens W står alene.
Hvis man lægger procenterne sammen inden for forbundene, får man:
- Rødt valgforbund (A+F+Ø+Å): 27 + 9 + 4 + 2 = 42 %
- Blåt valgforbund (C+I+O+V+Æ): 8 + 6 + 7 + 23 + 3 = 47 %
- Midterforbund (B+M): 5 + 4 = 9 %
- W-liste (W): 2 %
For at fordele de 23 byrådsmandater mellem disse fire “superlister” bruges den samme metode, som ved det officielle valg: d’Hondts fordelingsmetode. Kort fortalt tager man hvert valgforbunds stemmetal (her procenterne) og deler med 1, 2, 3, 4, osv. Man rangordner derefter alle kvotienterne og uddeler mandaterne ét efter ét til de højeste værdier, indtil alle mandater er fordelt.
Når man lægger 42, 47, 9 og 2 ind i d’Hondt-skemaet og tildeler 23 mandater, falder de ud sådan:
- Rødt valgforbund: 10 mandater
- Blåt valgforbund: 11 mandater
- Midterforbund: 2 mandater
- W: 0 mandater
At W ikke får mandat i dette scenarie er forventeligt: Med omkring 2 procent er énmandslisten langt under de 3,5–4 procent, som man typisk skal op på for at komme i spil til det sidste mandat i en kommune med 23 pladser.
4. Fordeling inde i valgforbundene: Hvem får de 10, 11 og 2 mandater?
Herefter fordeler man mandaterne internt i hvert valgforbund, igen efter d’Hondts metode – nu med partiernes egne procenter.
I det røde forbund har partierne 27, 9, 4 og 2 procent. Lægger man de tal ind i en d’Hondt-beregning med 10 mandater, ender man på:
- Socialdemokratiet (A): 7 mandater
- SF (F): 2 mandater
- Enhedslisten (Ø): 1 mandat
- Alternativet (Å): 0 mandater
I det blå forbund fordeler 23, 8, 6, 7 og 3 procent sig på 11 mandater. D’Hondt giver her:
- Venstre (V): 6 mandater
- Det Konservative Folkeparti (C): 2 mandater
- Dansk Folkeparti (O): 2 mandater
- Liberal Alliance (I): 1 mandat
- Danmarksdemokraterne (Æ): 0 mandater
Endelig fordeles de 2 mandater i midterforbundet mellem Radikale (5 %) og Moderaterne (4 %). Her er kvotienterne så tætte, at begge partier får ét mandat:
- Radikale Venstre (B): 1 mandat
- Moderaterne (M): 1 mandat
Samlet giver det den konkrete mandatfordeling:
- A: 7, F: 2, Ø: 1, Å: 0, V: 6, C: 2, O: 2, I: 1, Æ: 0, B: 1, M: 1, W: 0.
Blokvis:
- Rød blok: 7 + 2 + 1 + 0 = 10 mandater
- Blå blok: 6 + 2 + 2 + 1 + 0 = 11 mandater
- Midte: 1 + 1 = 2 mandater
Det vigtigste politiske budskab i dette billede er, at blå blok, i dette hovedscenarie, står med et snævert aritmetisk forspring, men at midten tilsammen har to mandater, som kan få stor betydning for konstitueringsforhandlingerne.
5. Hvad siger det om borgmesterposten – og hvad siger det ikke?
Hvis dette mandatbillede skulle blive virkelighed, ville et blå-rødt styrkeforhold på 11–10 med 2 mandater i midten betyde, at en borgerlig borgmesterkandidat har et bedre udgangspunkt end ved sidste valg. Venstre er fortsat det største parti i den borgerlige blok i scenariet, og det er derfor nærliggende at pege på Venstres spidskandidat Anne Sofie Uhrskov som den mest sandsynlige borgerlige borgmesterkandidat.
Men der er mindst tre væsentlige forbehold:
For det første er der usikkerhed på alle antagelser om procenter. Hvis A klarer sig lidt bedre, eller hvis DF, Danmarksdemokraterne eller Liberal Alliance klarer sig lidt dårligere end antaget, kan et mandat let flytte blok. Ved 23 pladser er grænsen pr. mandat lavt, og store udsving er ikke nødvendige for at ændre billedet.
For det andet kan personlige stemmer og lokale kampagner gøre en stor forskel. Borgmesterbonus til Socialdemokratiet, stærke kandidater på SF’s, Venstres eller DF’s lister eller en pludselig mobilisering omkring enkelte lokale temaer kan ændre vælgeradfærden i en retning, som ingen landsmåling forudser.
For det tredje ved vi fra undersøgelser, at over en tredjedel af vælgerne forventer at stemme anderledes til kommunalvalget end til folketingsvalget, og at mange først beslutter sig sent. I en kommune, der allerede i 2021 var “11–11-land”, er det derfor helt åbent, om Frederikssund også denne gang ender med et mandat, der afgør det hele, eller om en borgerlig blok lige akkurat kan samle 12 mandater og gøre forspringet mere komfortabelt.
Det konkrete mandatbud i denne artikel skal derfor læses som et gennemsigtigt hovedscenarie, der viser, hvad der kan ske, hvis de nationale tendenser, forskningen om kommunalvalg og den lokale situation i Frederikssund Kommune trækker i samme retning. Det siger noget om, hvor spændet ligger, men ikke, hvor borgmesterkæden helt sikkert lander, når stemmerne er talt op, og de konstitueringsaftalen er indgået.