Frederikssund Kommune skal i de kommende år planlægge velfærd til markant flere ældre og færre unge, og udviklingen kan også aflæses i Slangerup. Her ventes antallet af 17-24-årige at falde fra 725 i 2026 til 661 i 2030, mens de 65-74-årige stiger fra 772 til 905, og gruppen på 85 år eller mere vokser fra 186 til 288. Det peger mod større pres på hjemmepleje, sygepleje, hjælpemidler og forebyggelse, mens ungdomsårgangene bliver mindre.
På kommuneniveau er bevægelsen tydelig. Frederikssund forventer 1.468 flere borgere frem mod 2030, men det afgørende er, hvordan de fordeler sig: 223 færre unge mellem 17 og 24 år, 646 flere borgere mellem 65 og 84 år og 559 flere på 85 år eller derover. Derfor lægger kommunen allerede nu op til større demografipuljer på ældreområdet, fra 18,5 mio. kr. i 2027 til 37,1 mio. kr. i 2030, mens tandplejens pulje justeres ned, fordi gruppen af 0-21-årige samlet set ventes at blive mindre end først antaget.
Det er ikke en lokal enlig svale. Danmarks Statistik forventer, at andelen af danskere på 80 år og derover stiger fra 5,7 pct. af befolkningen i 2025 til mere end 8 pct. i 2039. Samtidig er den samlede fertilitet i Danmark opgjort til 1.506 pr. 1.000 kvinder i 2025. Oversat til hverdagsdansk betyder det, at der kommer flere meget gamle borgere, mens fødselsniveauet ligger lavt. Det er præcis den kombination, der langsomt flytter velfærdsbehovet væk fra de unge årgange og over mod pleje, sundhed og støtte i alderdommen.
Tallene peger dog ikke på en simpel fortælling om affolkning eller forfald. I Frederikssund stiger både antallet af små børn og de 25-39-årige samlet set frem mod 2030, og i Slangerup ligger skolebørnstallet næsten fladt. Det vigtige er derfor ikke kun, hvor mange borgere der bliver flere eller færre, men hvilke aldersgrupper der flytter sig. VIVE peger på, at udgiftspresset især stiger, når en kommune får flere af de ældste ældre, fordi plejebehovet vokser med alderen. Netop derfor er væksten i 85+-gruppen mere tung end et tilsvarende løft i de yngre seniorårgange.
Det ændrer også typen af opgaver. Sundhedsstyrelsen vurderer, at der i de kommende år vil komme en markant stigning i antallet af ældre patienter med en eller flere kroniske sygdomme. Det betyder mere komplekse forløb, mere behov for sammenhæng mellem kommune, almen praksis og sygehus og større krav til, at borgerne kan få hjælp tidligt, før små problemer bliver til indlæggelser eller tab af funktionsevne. Når der bliver flere meget gamle borgere, bliver velfærd derfor ikke kun et spørgsmål om flere besøg, men også om bedre koordinering, rehabilitering og forebyggelse.
Den anden store udfordring er bemandingen. En KL-analyse anslår, at der nationalt vil mangle mere end 19.000 medarbejdere i hjemmehjælp og plejeboliger i 2030, hvis dagens serviceniveau skal fastholdes. Samtidig viser VIVE, at kommunerne allerede bruger flere penge på ældrepleje, men færre penge per ældre borger end tidligere, og at både færre plejeboligpladser per ældre, mindre hjemmehjælp og færre timer til dem, der får hjælp, er en del af udviklingen. Det gør spørgsmålet om flere ældre og færre unge til mere end en budgethistorie. Det bliver også en historie om, hvem der skal udføre arbejdet, og hvordan hjælpen skal organiseres.
Frederikssunds prognose bygger blandt andet på forventet boligbyggeri, fertilitet, dødelighed og flyttemønstre, og kommunen laver den med bistand fra COWI. Danmarks Statistik understreger samtidig, at kommunale fremskrivninger især er usikre, når flyttemønstre, boligtilgang og lokale beslutninger ændrer sig. Alligevel ramte Frederikssunds egen prognose for 2025 ganske tæt, med en afvigelse på 0,2 pct. Det gør tallene solide nok til at styre efter, men ikke så sikre, at de kan læses som en færdig fremtid.
Det mest sandsynlige billede er derfor en langsom forskydning af velfærden. Færre unge voksne kan på sigt gøre det sværere at rekruttere til omsorgsfagene og holde balancen mellem dem, der modtager velfærd, og dem, der leverer og finansierer den. Flere ældre, især flere over 85 år, vil samtidig øge behovet for hjemmepleje, sygepleje, hjælpemidler og sammenhængende sundhedsforløb. Det er den bevægelse, kommunen allerede nu begynder at budgettere efter.