Beboerne i Sundbylille bliver de første i Frederikssund Kommune, der skal inddrages i et treårigt projekt om et muligt lokalt energifællesskab. Første opgave er at undersøge, om der er tilstrækkelig lokal interesse, og om en økonomisk og juridisk holdbar model kan etableres. Der er derfor endnu ikke truffet beslutning om at oprette et energifællesskab eller købe fælles tekniske anlæg.
Projektet hedder CommUnity Power og er finansieret gennem EU-programmet Interreg. Frederikssund Kommune har fået mellem 850.000 og 1,2 millioner kroner til arbejdet fra januar 2026 og tre år frem. Kommunen samarbejder med andre danske og svenske kommuner, universiteter og rådgivere, mens Gate 21 står for styringen af projektet og den økonomiske revision.
Sundbylille er valgt, fordi landsbyen ligger tæt på et nyt solcelleanlæg og samtidig er berørt af planer om en vindmølle og et vandressourcecenter. Kommunen vil undersøge, om de lokale energianlæg kan give beboerne mulighed for at udnytte strømmen mere fordelagtigt.
Et energifællesskab betyder i denne sammenhæng, at borgere og eventuelt lokale virksomheder går sammen om løsninger, der ellers ville være vanskelige at etablere for den enkelte husstand. Det kan handle om at lagre strøm, dele økonomiske fordele eller indgå aftaler om lokalproduceret elektricitet. Kommunens materiale peger på tre modeller, der skal undersøges nærmere.
Den første mulighed er et fælles batteri. Batteriet kan oplades, når strømmen er billig, og levere strøm tilbage til deltagerne, når prisen er højere. Ideen er, at en fælles investering kan give stordriftsfordele sammenlignet med flere små batterier ved de enkelte boliger. Der er dog ikke besluttet noget om hverken størrelse, placering, finansiering eller ejerskab.
En anden mulighed er fælles afregning af nettariffer. Her vil deltagerne forsøge at blive behandlet som én samlet enhed i stedet for som mange separate elforbrugere. Kommunens sagsfremstilling vurderer, at det kan give besparelser, men konstaterer samtidig, at modellen endnu ikke er afprøvet i større skala.
Den tredje mulighed er lokale aftaler om køb af strøm fra nærliggende solcelle- og vindmølleanlæg. Virksomhederne Topsil og FOSS havde på tidspunktet for kommunens behandling vist interesse for mulige aftaler. Der var dog ikke udarbejdet en konkret model, pris eller kontrakt. Det er derfor endnu uvist, om virksomhederne og borgerne kan nå frem til en ordning.
Projektet kan også undersøge, om eksisterende solceller på landsbyens tage kan indgå i et fællesskab. På længere sigt nævner kommunen desuden fælles varmeløsninger som en mulighed. Heller ikke disse dele er besluttet.
EU-pengene kan bruges på juridisk bistand, analyser og beregninger af de forskellige løsninger. De kan ikke bruges til at købe batterier, solceller eller andre fysiske anlæg. En eventuel teknisk løsning vil derfor kræve en anden finansiering fra deltagerne, virksomheder, støtteordninger eller andre kilder.
Kommunen planlagde ved projektets politiske behandling et indledende borgermøde i Sundbylille i juni 2026. Derefter skulle det vurderes, om der var lokal opbakning til at fortsætte. Det seneste offentlige klimanyhedsbrev beskriver fortsat Sundbylille som en del af projektet, men oplyser ikke, om der efter borgermødet er truffet beslutning om en konkret model.
Teknik og Klima tog orienteringen om projektet til efterretning den 2. juni. Sagen havde ingen direkte konsekvenser for kommunens serviceramme, fordi arbejdet finansieres af EU-midler. Kommunen får samtidig dækket halvdelen af de kommunale medarbejderes tidsforbrug på projektet i 2026, 2027 og 2028.
Erfaringerne fra Sundbylille skal bruges til at udvikle en model, som senere kan tilpasses andre landsbyer i Frederikssund Kommune. Det afhænger dog først af, om der kan findes en løsning, som både har lokal opbakning, kan godkendes juridisk og giver en dokumenterbar økonomisk fordel for deltagerne.