Når vælgerne i Frederikssund Kommune går til stemmeurnerne, peger en forsigtig valgmatematisk analyse på tre realistiske udfald: Et snævert borgerligt flertal, et dødt løb mellem rød og blå eller en smal fortsættelse med en socialdemokratisk borgmester. Det mest sandsynlige billede er et lille strukturelt forspring til blå blok, men usikkerheden er så stor, at få hundrede stemmer kan ændre hele borgmesterregnestykket.
Analysen bygger på det faktiske resultat fra kommunalvalget i 2021, de officielle kandidatlister og valgforbund til kommunalvalget 2025, den seneste landsdækkende meningsmåling fra Voxmeter samt forskningen i kommunalvalg som såkaldte “second-order elections”, hvor lokale forhold og borgmesterbonus spiller en stor rolle.
Det særlige ved Frederikssund er, at kommunen i forvejen er ekstremt tæt. Ved kommunalvalget i 2021 endte Socialdemokratiet og Venstre begge med 7 mandater, og blokstillingen blev 11–11. Fjordlandslisten, en lokalliste med flere kandidater, fik det sidste mandat og valgte at pege på Socialdemokratiets Tina Tving Stauning som borgmester. I år er Fjordlandslisten væk, og det gør udfaldet endnu mere åbent.
Hvilke tal er der regnet på?
For det første bygger analysen på resultatet af kommunalvalget i 2021 i Frederikssund Kommune. Her fik Socialdemokratiet 29,5 procent af stemmerne, Venstre 24,7 procent, Konservative 9,1 procent, SF 7,6 procent, Dansk Folkeparti 6,9 procent, Nye Borgerlige 5,0 procent, Enhedslisten 4,7 procent, Radikale Venstre 3,4 procent, Fjordlandslisten 7,8 procent, og to små lister lå under 1 procent. Det gav 23 mandater med en blokdeling på 11–11 og et afgørende mandat til Fjordlandslisten.
For det andet de bygger analysen på de officielle oplysninger om, hvem der stiller op i 2025, og hvilke valgforbund der er indgået. Der er nu 12 lister på stemmesedlen: Socialdemokratiet (A), Radikale (B), Konservative (C), SF (F), Liberal Alliance (I), Moderaterne (M), Dansk Folkeparti (O), Venstre (V), Thomas Bech – Børn og Borgere først (W), Danmarksdemokraterne (Æ), Enhedslisten (Ø) og Alternativet (Å). Der er indgået tre valgforbund: et rødt (A+F+Ø+Å), et borgerligt (C+I+O+V+Æ) og et midterforbund (B+M). W står uden for valgforbund og er en énmandsliste med kun Thomas Bech som kandidat.
For det tredje bygger analysen på den landsdækkende politiske stemning. Her er udgangspunktet den Voxmeter-måling for Ritzau, der er gennemført 3.–9. november 2025. I den står Socialdemokratiet til 21,1 procent, Venstre til 9,6 procent, SF til 12,2 procent, Enhedslisten til 6,6 procent, Radikale til 5,8 procent, Liberal Alliance til 9,9 procent, Konservative til 7,9 procent, Dansk Folkeparti til 8,4 procent og Danmarksdemokraterne til 9,5 procent, mens Moderaterne ligger omkring 3,1 procent og Alternativet omkring 1,8 procent.
Det er vigtigt, at ingen af disse tal i sig selv siger noget direkte om, hvordan vælgerne i Frederikssund Kommune stemmer. De bruges som byggesten i en model og modellen er et forsøg på at sige noget kvalificeret om spændet.
Hvorfor kan man ikke bare oversætte landsmålingen til Frederikssund Kommune?
En helt enkel, men forkert, tilgang ville være at tage landsmålingen og fordele den på de 23 mandater i Frederikssund. Forskning i kommunalvalg peger imidlertid på tre vigtige ting:
For det første behandles kommunalvalg ofte som “second-order elections”: Vælgerne stemmer anderledes lokalt end til folketingsvalg. Regeringspartier straffes ofte en smule, mens borgmesterens parti typisk får en lokal bonus, set i forhold til de nationale tal.
For det andet viser undersøgelser fra KL’s Momentum, at omkring en tredjedel af vælgerne forventer at stemme på et andet parti til kommunalvalget end til folketingsvalget og at rigtig mange vælgere stadig er i tvivl kort før valgdagen.
For det tredje viser de samme undersøgelser, at vælgerne ved kommunalvalg lægger større vægt på lokale sager og kandidaternes troværdighed end på landspolitisk partilinje. Det betyder, at en borgmester, lokale profiler og kommunale nøglesager, som f.eks. Vingeskandalen, Supercykelstien, Idrætsbyen, robotstøvsugere i ældreplejen og mulige skolelukninger efter valget, kan flytte vælgere på måder, som ingen landsmåling fanger.
Derfor kan en analyse der blot “hælder” landsmålingen ned over en kommune ramme meget ved siden af.
Sådan er de tre scenarier regnet ud
Analysen arbejder med tre scenarier: Rød fastholder, dødt løb og blåt lille forspring. I alle tre scenarier tager man udgangspunkt i KV21 og justerer forsigtigt med landsbilledet.
Første skridt er at bruge resultatet fra 2021 som lokal baseline. Det fortæller, hvordan vælgerne faktisk fordelte sig mellem A, V, C, F, O, D, Ø, B og lokallisterne. Fjordlandslisten, Nye Borgerlige og de øvrige små lister havde tilsammen omkring 14 procent af stemmerne, men de stiller ikke op i 2025. De deres vælgere er derfor “løse” og skal finde nye lister.
Andet skridt er at se på, hvordan de samme partier har flyttet sig nationalt siden folketingsvalget i 2022, og især hvad Voxmeter måler i november 2025. Her er det generelle billede, at Socialdemokratiet og Venstre står svagere end ved folketingsvalget, mens SF, Enhedslisten, DF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative står stærkere.
Tredje skridt er at kombinere de to niveauer: For hvert parti ser Slangerupnyheder på KV21-niveauet i Frederikssund Kommune og justerer det lidt i retning af landsudviklingen, men kun delvist. I stedet for at lade landsmålingen slå 100 procent igennem, antages det, at cirka halvdelen af ændringen på landsplan slår igennem lokalt, mens den anden halvdel “holdes fast” af lokale forhold og traditionel vælgeradfærd. Det afspejler forskningen: Kommunalvalg påvirkes både af Christiansborg og af de lokale tendenser.
Fjerde skridt er at tage højde for borgmesterbonus: Socialdemokratiet får i modellen en mindre “lokal støttepude”, fordi Tina Tving Stauning er siddende borgmester og går efter genvalg. Forskning i danske kommunalvalg viser, at borgmesterens parti ofte klarer sig bedre i kommunen end de nationale tal tilsiger, især hvis borgmesteren genopstiller.
Femte skridt er at håndtere lokallisterne. Erfaringen fra Fjordlandslisten og andre lister er, at en ny énmandsliste typisk skal op på 3–4 procent for at få mandat med d’Hondts metode. Med baggrund i, at Fjordlandslisten havde et stort hold af kandidater og flere års opbygning, mens W – Thomas Bech-listen – er en relativt usynlig énmandsliste, vurderes det som mest realistisk, at W ender omkring 1–2 procent og ikke når mandatgrænsen.
Til sidst oversættes de justerede stemmeandele til mandater. Her bruger analysen den samme d’Hondts metode, som benyttes officielt: Først fordeles mandater mellem valgforbund og sololister, derefter internt mellem partierne i de enkelte valgforbund. Ved 23 mandater i Frederikssund svarer ét mandat groft til 4–5 procent af stemmerne, afhængigt af valgforbund og reststemmer.
Hvad viser scenarierne – i runde tal?
Når regnestykket lægges igennem på tre måder, får man følgende overordnede billeder:
I scenariet “rød fastholder” antager man, at Socialdemokratiet klarer sig relativt godt lokalt (bl.a. pga. borgmesterbonus), at SF og Enhedslisten får fremgang og at en del af Fjordlandslistens gamle vælgere fordeler sig til A, F og Ø. Her ender rød blok (A+F+Ø+Å) omkring 44–46 procent af stemmerne, blå blok omkring 41–43 procent og midterpartierne B og M omkring 7–9 procent. Oversat til mandater giver det typisk 10–11 mandater til rød blok, 9–10 til blå og 2 til midten. I et sådant billede vil Tina Tving Stauning (A) have gode chancer for at fortsætte som borgmester, hvis Radikale og eventuelt Moderaterne indgår i en rød eller bred konstituering.
I scenariet “helt dødt løb” antager man, at de nationale bevægelser slår lidt hårdere igennem: A og V går lidt mere tilbage, mens SF, Ø, DF, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance står pænt, og Fjordlandslisten-/NB-vælgere fordeler sig lidt mere mod blå end mod rød. Her lander rød blok typisk omkring 42–44 procent, blå blok omkring 43–45 procent, midten omkring 8–9 procent og W omkring 1–2 procent. I mandater svarer det til 10–11 til rød, 10–11 til blå og 1–2 til midten. Her er 11–11 med et afgørende mandat til B og/eller M et helt realistisk resultat, og vi er tilbage i en situation, der minder om 2021, blot uden Fjordlandslisten.
I scenariet “blå lille forspring” antager man, at en stor del af de 14 procent, der i 2021 stemte på Fjordlandslisten, Nye Borgerlige og de små lokallister, i 2025 går til Venstre, Konservative, DF, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance og at Socialdemokratiet trods borgmesterbonus ikke kan fastholde valgresultatet fra 2021. Her vil blå blok typisk ligge omkring 46–48 procent, rød blok omkring 40–42 procent og midten omkring 7–8 procent. I mandater betyder det normalt 11–12 til blå, 9–10 til rød og 1–2 til midten. I et sådant billede vil en borgerlig borgmester, realistisk Venstres spidskandidat Anne Sofie Uhrskov, have et aritmetisk bedre udgangspunkt for at samle 12 mandater bag sig, f.eks. sammen med C, DF, LA og Æ samt eventuelt B eller M.
Hvad er mest sandsynligt – og hvad kan vi ikke vide?
Det er ikke muligt at sætte procenter på, men hvis man lægger både tallene og forskningen til grund, peger meget på, at et scenarie med et lille borgerligt forspring er en smule mere sandsynligt end et scenarie, hvor rød blok fastholder et klart flertal. Dødt løb 11–11 med et afgørende midtermandat, ligger næsten lige så tæt på.
Det skyldes især tre forhold: At blå blok arver en del af Fjordlandslistens og Nye Borgerliges vælgere, at flere borgerlige partier står stærkere nationalt end i 2021 og at vælgertræthed med regeringspartierne også kan slå lidt igennem lokalt. Omvendt trækker borgmesterbonus, lokale sager og SF/Ø’s fremgang i den anden retning og kan gøre det meget svært for blå side at omsætte et lille stemmeforspring til et stabilt mandat-flertal.
Det er også vigtigt at understrege, hvad analysen ikke kan sige noget sikkert om:
Den kan ikke forudsige, hvor mange personlige stemmer de enkelte kandidater får. Den kan ikke måle præcist, hvor meget f.eks. Vinge fylder i vælgernes hukommelse i 2025 sammenlignet med 2021, hvor sagen stadig var meget frisk og sandsynligvis svækkede det daværende borgerlige flertal. Den kan heller ikke forudse, hvordan sidste øjebliks-sager, debatter eller fejlkampagner påvirker stemningen de sidste dage før valget.
Analysen skal derfor læses som et bud på spændet og ikke som en prognose. Den viser, at Frederikssund Kommune med stor sandsynlighed går et meget tæt valg i møde, hvor både en fortsættelse med Tina Tving Stauning og et skifte til f.eks. Anne Sofie Uhrskov er realistiske udfald og hvor få hundrede stemmer i den ene eller anden retning kan komme til at afgøre, hvem der står med borgmesterkæden, når konstitueringsforhandlingerne er slut.