Frederikssund Kommunes nye økonomitildelingsmodel for folkeskolerne betyder blandt andet, at skolerne fremover selv skal betale en del af udgifterne til specialundervisning. Ifølge kommunens dagsorden og bilag fra 5. marts 2025 (punkt om ”økonomiske konsekvenser af ressourcetildeling”) medfører denne omfordeling, at Slangerup Skole får en reduktion på 322.000 kroner til specialundervisning.
Det fremgår af bilag til dagsordenen at formålet er at skabe incitament til at inkludere flere elever i den almene undervisning, hvor det også nævnes, at incitamentet opstår, fordi den enkelte skole nu får ansvar for eventuelle merudgifter ved specialundervisning.
Samtidig viser de samme dokumenter, at kommunen reducerer timetallet i 0.-3. klasse med 320 timer årligt i skoleåret 2025/26, hvilket ifølge bilagene frigør 3,7 millioner kroner. De penge går dog i høj grad til udvidet åbningstid i SFO, hvilket ifølge teksten betyder, at der ikke er en egentlig nettobesparelse på undervisningen.
På trods af de ovennævnte reduktioner har Skole, klub og SFO i februar 2025 besluttet at oprette fire børnehaveklasser på Slangerup Skole i det kommende skoleår – i stedet for de tre klasser, som administrationen først havde indstillet. Det fremgår af referatet for Skole, klub og SFOs møde 5. februar 2025. Hermed får skolen flere lærertimer knyttet til indskolingen. Skolen oplever altså både en pluseffekt fra flere klasser og en minuseffekt fra den nye omfordeling på specialundervisningsområdet.
Det understreges af sagsfremstillingen at det er ikke en egentlig besparelse til undervisning, men en omfordeling med færre midler til Slangerup Skole
Kommunen forventer, at skolerne på længere sigt kan øge inklusionen og dermed mindske udgifterne til specialklasser, hvilket skulle give mere lokalt råderum ude på skolerne.
